Lysmåling – Engangskameraer med negativfilm er stadigvæk populære, og kan ofte købes til  en pris der ikke afviger meget fra hvad en normal 35 mm film koster. 

Et kamera af ovennævnte type har kun én lukkerhastighed og som regel kun 2 blændeindstillinger til henholdsvis solskin og overskyet vejr, samt en indbygget blitz til indendørsoptagelser.

Der er ikke afstandsindstilling (fiksfokus). Der er ingen måling af lyset. (Lysmåling)

Se flotte newborn billeder fra fotograf her

Alligevel kommer der brugbare billeder ud af kameraet. Det skyldes at negativfilm har et imponerende belysningsspillerum. Med det mener vi, en evne til, på trods af en kraftig under- eller overbelysning, stadigvæk at få de fleste detaljer med. Resten er en sag for fremkaldelsesanstalten.

digitalt kamera

digitalt kamera

I et digitalt kamera derimod, slipper vi ikke godt fra det samme! Eksponeringen skal være meget præcis, lige så præcis som var det diapositiv filmmateriale. Det kender lysbilledfotograferne alt til. 

En lysbilledfotograf har ingen mulighed for efterfølgende at finpudse billedet, det skal være i orden ved selve optagelsen. 

Den digitale fotograf kan ganske vist efterbehandle billedet, men selv den dygtigste kan i det “digitale mørkekammer” ikke hente usynlige detaljer frem i et rigtigt dårligt belyst billede.

Den fotograf, der ejer et avanceret digitalt kamera, hvor det er muligt at hente de rå (Raw) data ud til efterbehandling i en kraftig computer, er lidt bedre stillet. Alle vi andre skal eksponere, så præcist som overhovedet muligt, når vi fotograferer.

Evaluerende måling af lyset

Evaluerende måling af lyset. Det er i forvejen et uinteressant billede for de fleste,  men desværre også næsten ubrugeligt for fotografen selv.  Det er taget i oktober, i Sydfrankrig, sidst på eftermiddagen, hvor skyggerne er lange og kontrasterne store. Alt hvad der er lyst i billedet, er helt uden detaljer. Egentlig burde det slettes, men det fortæller en historie for de få indviede, så derfor overlever det Delete knappen. En eksponeringskompensation på -1 blænde, ville her have udrettet et sandt mirakel.

Den evaluerende lysmåler har udført et udmærket stykke arbejde, men der er ikke mange detaljer i ca. 1/3 af billedet og det er ikke godt nok. Sådan ser mange billeder ud, men de klarer absolut det de skal, nemlig at registrere en bestemt hændelse. Så i den forstand virker det fuldautomatiske kamera efter hensigten.

Igen en evaluerende måling, som bare ikke har været i stand til at få det sidste med. Det generer og distraherer mit foto øje, at bygningen til venstre er overbelyst, ligesom forgrundsfiguren er uden detaljer i venstre halvdel.  Bare  – 1/2 blændes eksponeringskompensation, kunne have gjort en stor forskel her.

I det følgende vil jeg vise og kommentere et antal billeder, alle fotograferet med en IXUS 500. Billederne er ikke valgt, fordi det er smukke billeder, men fordi de viser, hvordan det belysningsmæssigt kan gå, hvis man udelukkende stoler på automatikken. Og hvad der sker,  hvis man selv korrigerer eksponeringen lidt.

Læs mere: