Lysmåling er beregningen af, hvor meget lys, der strømmer ind gennem objektivet til kameraets billedsensor. 

Vi skal først og fremmest vide, hvor meget lys der er til rådighed. Til det formål anvender vi en løs lysmåler eller den lysmåler som er indbygget i kameraet.

Et gennemsnitsmotiv (hvis sådan noget eksisterer) tilbagekaster typisk ca. 18 procent af lyset. Det svarer til at vi måler på en stor grå flade, som præcis tilbagekaster 18 % af lyset. 

En lysmåler er kalibreret

En lysmåler er kalibreret, så måleresultatet vil være det samme, uanset om vi måler på et gennemsnitsmotiv eller det reflekterende lys fra et 18% gråt kort. Det sidste vil næsten altid være det mest præcise, for hvornår svarer selve motivet i den virkelige verden til et 18% gråt kort. 

En løs lysmåler er mange gange også konstrueret til at måle det indfaldende lys. Det vil siger at lysmåleren rettes fra motivet plads og mod kameraet.

En lysmåler, som kan måle indfaldende lys, er udstyret med en særlig diffusionskuppel eller skive, der omsætter det direkte lys fra lyskilden til en  værdi, som svarer til  det resultat vi får, når vi bruger et 18 % gråt kort som reference og måler indirekte eller rettere refleksionen fra motivet.

Blandt professionelle er denne målemetode stadigvæk meget udbredt, fordi måleresultatet er helt uafhængigt af, om motivet er meget mørkt eller meget lyst. 

fotostudier og ved filmoptagelser med kunstig lys er det en næsten enerådende målemetode. Meget præcis måling, men desværre lidt upraktisk ude i marken.

Størsteparten af alle brugere, benytter kameraets egen måler, som kigger direkte ud gennem objektivet.

Har du overvejet at få lavet et professionelt familieportræt?

Der anvendes typisk 3 målemetoder

  1. Spotlysmåling
  2. Centervægtet gennemsnitsmåling
  3. Evaluerende lysmåling.

Mange digitale kameraer tilbyder alle tre målemetoder!

SPOTLYSMÅLING

Måler i et mindre, nærmere specificeret område midt i søgerbilledet.

Spotlysmåling er for specialister, og som regel går det da også helt galt, når den uerfarne forsøger sig.

Velegnet i visse situationer med kraftige mørke skygger og modlys.  

Ved portrætter og makro optagelser kan det være en udmærket metode.

CENTERVÆGTET GENNEMSNITMÅLING

Måler lyset i hele søgebilledet, men der lægges mest vægt på målingen midt i billedet.

Brugt på den rigtige måde, måske den bedste målemetode af dem alle.

Benyttes ofte af erfarne fotografer.

Motiver med meget mørke eller lyse partier, kan være noget af et problem, medmindre der kompenseres.

EVALUERENDE LYSMÅLING

Inddeler hele billedet i zoner, og tager hensyn til afstand, motivets placering, lysforholdene generelt, kontrast, farver o.s.v.

Det klarer et hav af motiver på udmærket vis, men går en gang i mellem helt galt i byen, fordi kvalificeret gætteri, ofte indgår, som en del af målemetoden.

Det er et problem, for den rutinerede fotograf, at det er umuligt at forudsige resultatet helt præcist. 

Heldigvis klares de fleste motiver tilfredsstillende, og metoden leverer næsten altid et brugbart resultat, selv om det ikke altid er det optimale

Evaluerende lysmåling kan i nogle kameraer ofte klare modlysbilleder på forbilledlig vis. Det kan være dit kamera hører til den kategori.

Bør være første valg for begynderen og den usikre.

Brug af lysmåling ved forskellige motiver

Et snelandskab kan bestemt ikke betegnes som et gennemsnitsmotiv på 18%,  og lysmåleren vil derfor være ret optimistisk i sin vurdering af styrken på  det reflekterede lys, og så har vi en klassisk undereksponering af hovedmotivet. En sandstrand med lyst sand eller bare en lys overskyet himmel fører også let til en underbelysning af billedet. 

De fleste fotografer kommer dog af en eller anden grund, som regel godt fra at fotografere strandmotiver og snelandskaber, når de overlader det til automatikken, men en overskyet himmel snyder de fleste, også lysmåleren.

Modsat vil et motiv med mange skygger eller hvor skov og indsøer indgår som en del af motivet let blive overbelyst i visse dele af billedet, fordi lysmåleren er for pessimistisk i sin vurdering og tror der er for lidt lys

Min erfaring er, at de fleste dårlige billeder der bliver taget, hører til i den sidste kategori af partielt overbelyste billeder. Vi vil især beskæftige os med den form for overbelysning i et andet afsnit.  

Modlys billeder er et helt kapitel for sig selv. Hvis hovedmotivet er velbelyst, så er baggrunden måske overbelyst og kridhvid, og hvis baggrunden gengiver de fleste detaljer nogenlunde, så er hovedmotivet sandsynligvis underbelyst og måske helt sort. Der skal ofte kompenseres med flere blændetrin (+2) 

Vi er i de forgangne år blevet vænnet til at den analoge negativfilm nemt klarer flere blænders over- eller underbelysning, men den går ikke i et almindeligt digitalt kamera. 

LÆS OGSÅ: Den komplette guide til JPG vs RAW

Glem ikke blænden her

Værd at huske, når vi skal indstille på kameraet

Ved blænde F1,  er der ikke noget lystab overhovedet (vi vil derfor i praksis næppe møde et almindeligt objektiv med så stor blændeåbning)

Husk at en højere F værdi svarer til en mindre blændeåbning!

Hver gang vi ganger en given blænde med 1,4 halverer vi blændeåbningen og lyset.

Dividerer vi en given blænde med 1,4, fordobler vi naturligvis blændeåbningen og lyset!

Derfor er F1 * 1,4 =  F1,4  = nedblænding (svarer her til en halvering af lyset).

Derfor er F5,6 / 1,4 =  F4 = større blændeåbning (svarer her til en fordobling af lyset).

ISO

ISO tallet bruges til at fortælle hvor lysfølsom en gammeldags negativfilm eller diapositivfilm er. I et moderne digitalkamera  anvender vi ISO tallet til at fortælle, hvilken tilsvarende lysfølsomhed CCD’en er indstillet til.

Et stigende ISO tal, betyder større følsomhed (kræver mindre lys) og et faldende ISO tal en mindre følsomhed (kræver mere lys). 

En populær forklaring på samspillet mellem ISO, blænde og lukkerhastighed kommer her!

Vi forestiller os, at ISO er en spand, som vi skal have fyldt med vand.

En stor spand svarer til en lav ISO værdi (følsomhed) og en lille spand til en høj ISO værdi (følsomhed).

Det vand der skal til for at fylde spanden helt op, svarer til den mængde lys, som en given negativfilm eller CCD skal have for at eksponeringen er korrekt.

Blændeåbningen forestiller vi os er tykkelsen på vandslangen (diameteren)

Lukkerhastigheden er det tidsrum, hvor vi har lukket op for vandet.

Det er indlysende at vi hurtigere kan fylde en lille spand  med vand end en stor spand, hvis alt andet er uændret.

Er spanden meget stor (svarer til for eksempel  ISO 50) så tager det en vis tid at fylde spanden med vand selv om slangen har en stor diameter (fuld blændeåbning). Hvis vi blænder et trin ned, hvilket i eksemplet her svarer til at slangen får den halve åbning, så går der dobbelt så lang tid før spanden er fuld. 

En lille spand (for eksempel ISO 400) fyldes naturligvis hurtigere, alt andet lige. Faktisk fyldes spanden 8 gange hurtigere (spanden rummer jo også kun 1/8), vel at mærke, hvis vi fortsat har bibeholdt samme åbning på slangen (blændeåbning) som i foregående eksempel.

Ønsker vi at bruge nøjagtig samme tid (lukkerhastighed) på at fylde spanden, skal slangens åbning naturligvis reduceres til 1/8 (altså en meget lille blændeåbning).

Og sådan kan du selv fortsætte, men det illustrerer faktisk på udmærket vis hvordan blænde og lukker fungerer i forhold til ISO.

Efterhånden er de fleste fortrolige med at ISO tallet godt kan indstilles i et digitalkamera og så kan de overlade indstillingen af  blænde og lukker til kameraet, så CCD’en får tilført den rigtige mængde lys. 

I automatik-indstilling, er der mange digitale kameraer, som også ændrer ISO indstillingen, hvis det er nødvendigt, for at få et veleksponeret billede, og for at få en lukker hastighed, der er så hurtig, at billedet ikke bliver rystet. 

Det er faktisk smart at kunne skifte ISO midt i det hele. Er der ikke lys nok, så sætter vi en hurtigere “film” i kameraet ved blot at skrue lidt op for forstærkningen i CCD’en. Her er den analoge film skakmat på forhånd!

LÆS OGSÅ: SKAB FLOW I DINE ARBEJDSPROCESSER!

EXPOSURE VALUE

Hvis vi beder en fotograf om at beskrive resultatet af en lysmåling, nævner fotografen ofte 3 størrelser. Eksempelvis blænde F4, lukker 1/500s og  ISO 200. Et korrekt svar kunne også i det her tilfælde have været  EV 12 eller bare 12 (underforstået Exposure Value ).

Nu ved vi, at indstillingerne F5,6 og 1/250s ved ISO 200 giver nøjagtig den samme belysning af CCD’en, som indstillingerne ovenfor. Det betyder derfor også at Exposure Value stadigvæk er 12.  

Tallet er et præcist udtryk for hvor meget lys motivet reflekterede, da billedet blev eksponeret.  

Øger vi CCD’ens følsomhed fra ISO 200 til ISO 400 , så kan vi vælge at  blænde 1 trin ned, eller benytte en hurtigere lukkerhastighed. Den samlede mængde lys på CCD’en skal ved ISO 400 kun være det halve.  EV tallet er stadigvæk 12, for lyset fra motivet er jo ikke blevet mindre, fordi der er sat en hurtigere “film” i kameraet

Vi kan konstatere at lysmåleren i  kameraet i  begge tilfælde har målt EV 12,  men blænde/lukker kombinationen er forskellig ved henholdsvis ISO 200

og ISO 400 og det tager kameraets lysmåler heldigvis selv højde for

En Exposure Value på mellem 10 og 17 er det måleområde vi i praksis arbejder med. Mange motiver ligger omkring 13. 

EVBlænde
LukkerF1F1,4F2F2,8F4F5,6F8F11F16F22
1s0123456789
1/2s12345678910
1/4s234567891011
1/8s3456789101112
1/15s45678910111213
1/30s567891011121314
1/60s6789101112131415
1/125s78910111213141516
1/250s891011121314151617
1/500s9101112131415161718
1/1000s10111213141516171819
1/2000s11121314151617181920
1/4000s12131415161718192021

EV (Exposure Value) værdierne ved forskellige blænde/lukker kombinationer og  ISO 100.

Light Value skal lige nævnes. Det er en enkel måde at beskrive en genstands lys værdi på, uden at blande ISO, blænde og hastighed ind i tallet.

LV eller Light Value (lysværdi, frit oversat) har en skala, som ved ISO100  næsten svarer til EV skalaen. 

LV 16, for eksempel, svarer til det  reflekterede lys fra en lys grå flade eller en person med en meget lys hud direkte i solskin midt på dagen.

Til fotografering i det praktiske liv kan vi ikke bruges LV tallet til noget

EV er derimod en vigtigt størrelse for os, blandt andet fordi en eksponeringskompensation i et digitalkamera ofte sker med  EV tal.

Exposure Value er også en hensigtsmæssig og velegnet metode til at beskrive og sammenligne lyset  i forskellige billeder på, fordi tallet kan beregnes, hvis vi kender ISO, blænde og lukker indstillingerne til et givent billede, og det gør vi lige akkurat i form af de Exif Metadata, som altid er vedhæftet det digitale billede.

Vi kan desværre ikke altid vide om det er ISO, blænde eller hastighed der ændres på, når der udføres eksponeringskompensation i  et digitalkamera, men det er en anden historie.

Vi bruger som regel udtrykket, at vi blænder op eller ned, men i mange digitale kameraer er der ofte kun 2 blændeindstillinger, enten fuld blændeåbning eller hel nedblænding. I praksis er det derfor ikke muligt at kompenserer ved hjælp af blænden, og derfor er det ofte hastigheden der reguleres på. I et digitalkamera er ISO også en mulighed for at ændre på eksponeringen, ved for eksempel at ændre CCD’ens følsomhed. 

Der kan ofte kompenseres i eksponeringen med, hvad der svarer til +/- 2 blænder. Det er derfor ikke helt ligegyldig, hvordan man kompenserer i kameraet.

Er det hastigheden der kompenseres med,  kan det i værste fald betyde et rystet billede. Er det blænden, kan det gå ud over dybdeskarpheden. Ændrer vi på CCDens følsomhed, kan det øge støjen. Men det skulle da gerne føre til et bedre belyst billede.

VI ANBEFALER: HISTOGRAM! FOTOGRAFENS BEDSTE VEN!

FORMEL

Her har vi formlen til udregning af EV for de, der er interesserede:

EV = LOG(FNUMMER^2/LUKKER)/LOG(2)

Det er underforstået at beregningen, i dette tilfælde, kun gælder ved  ISO 100

Fnummer^2  =  blænden i anden  ( blænde tallet ganget med sig selv)

Lukker  =  Lukker tiden i sekunder

Log(2) er logaritmen til tallet 2 og den er altid 0,3010299……….

I den udvidede formel nedenfor indgår ISO tallet!

Som den kvikke læser sikkert har regnet ud, så giver nedenstående formel samme resultat som formlen ovenfor ved ISO 100. 

Men hvis billeder, der er eksponeret ved forskellig ISO indstillinger, skal kunne  sammenlignes belysningsmæssigt, må ISO tallet indgå i formlen.

EV = LOG(FNUMMER^2*(1/LUKKER)/(ISO/100))/LOG(2)

Et regneeksempel med følgende værdier for blænde, lukker tid og ISO følsomhed:

Fnummer = F2,8 = 2,8

Lukkertid i sekunder = 1/500 = 0,002

ISO = 100

Her er tallene sat ind i formlen:

EV = log(2,8^2 * ( 1/0,002)/(100/100))/log(2)

EV = log(2,8*2,8*(500)/(1)/log(2)

EV = log(2,8*2,8*500/1)/log(2)

EV = log(3920)/log(2)

EV = 3,593286/ 0,3010299 

EV = 12

Det er naturligvis altid det nemmeste at aflæse EV tallet i ovenstående skema, men hvis ISO tallet afviger fra 100, kan skemaet ikke længere anvendes direkte. Indtast blænde, tid og ISO, som blandt så meget andet godt, også er i stand til at udføre en  korrekt Exposure Value beregning.

LÆS OM! Hvordan arbejder en dygtig erhvervsfotograf

NU DET OP TIL DIG KÆRE LÆSER! Hvad oplever du omkring lysmåling?