DPI FORKLARET
HVAD BETYDER DPI? Vi har fået et par henvendelser vedr. brugen af dpi i forbindelse med computerskærme, ligesom der har været en mindre “tråd” i forum om det samme. Da emnet formentlig vil interesse et større publikum har vi taget det op.
Dpi = dot per inch eller punkter pr. tomme. 1 inch eller 1 tomme = 2,54 cm.
LÆS ARTIKLEN: Hvad er Zoom?
En af vores læsere undrer sig over, at Microsoft, grafikere, producenter af computerskærme og andre fagfolk, fortsat anvender dpi, samtidig med at man på flere fotohjemmesider kan læse, at dpi ikke har nogen mening overhovedet i forbindelse med computerskærme.
Det hævdes endda i enkelte artikler, at ingen i virkeligheden ved, hvorfor 72 eller 96 dpi ofte bruges i forbindelse med skærmopløsning?
Enkelte går endda så vidt, at de betegner 72 dpi (96 dpi) som et ubrugelig tal, uden betydning, og at vi fremover bør glemmer alt om tommer og prikker og udelukkende anvende pixel i forbindelse med skærmopløsningen.
Vi drager ikke helt de samme konklusioner, som kommer til udtryk i ovennævnte artikler. Tværtimod så mener vi, at dpi teknisk set er den rigtige måleenhed i forbindelse med både printere, scannere og ikke mindst computerskærme.
Efter sigende så er det Apple, som startede ud med de 72 dpi
Efter sigende så er det Apple, som startede ud med de 72 dpi, som en slags standard omregningsstørrelse (måske en slags standardisering), samtidig med at det er en ganske brugbar skærmopløsning.
Men udviklingen står som bekendt ikke stille og kun når vi f.eks. bruger Image Resize, bliver vi mindet om tidligere tiders anvendelse af 72 dpi, idet de fleste redigeringsprogrammer foreslår 72 pixel pr. tomme som standard, når et billedes pixelantal skal omsættes til en printstørrelse.
FIK DU LÆST: Hvad er essensen bag Vignettering
Windows bruger 96 dpi
Vi gætter på at det er en reminiscens fra fordomsdage, for Windows bruger 96 dpi i sin typografi som standard, men vi må desværre erkende, at vi ikke ved det præcist! Det er desværre begrænset hvad der findes af lekture som behandler emnet, også set i en slags historisk perspektiv.
Vi repeterer lige hvad en pixel er for en størrelse. Det er den mindste enhed i et digitalt billede og indeholder derfor i digital form en information om farve og lysstyrke. Forstørrer vi et lille billede (med få pixels), så kan vi tydeligt se den enkelte pixel (som en farvet firkant) i billedet, når vi er tæt på.
Detaljer som er mindre end en pixel kan ikke registreres, og derfor ikke senere reproduceres i et billede!
Men spørgsmålet er om vi ved at interpolere (tilføje flere pixel og beregne os frem til den rigtige farve og lysstyrke) kan forbedre kvaliteten af et billede.
Når apparaterne selv interpolerer, for tilsyneladende at forbedre ydelsen, er resultatet ikke altid som forventet. Det er derfor klogt at undersøge om det kamera eller den scanner og printer vi står for at skulle anskaffe os, nu også har den ønskede opløsning uden interpolation.
72 dpi er absolut for lav en opløsning når vi taler print, men på en skærm er det en glimrende opløsning. Minimum for et brugbart print ligger omkring 150 dpi.
Emnet er åbenbart lidt kontroversiel, og måske er det derfor, at der let opstår misforståelser, forkerte konklusioner og myter. Vi vil godt deltage i forvirringen og give vores bud på, hvorfor vi mener at dpi i forbindelse med computerskærme oven i købet er meget fornuftig.
DOTS PER INCH
Dots Per Inch betyder frit oversat “prikker eller punkter per tomme”. Det kunne ligeså godt oversættes til enheder per tomme. I Microsofts bibliotek (MSDN Library) kan man læse at dpi og pixel i forbindelse med skærmeopløsning ofte bruges lidt i flæng, men i deres terminologi er der ingen forskel, og Microsoft burde da vide lidt om emnet!
I Windows under skærmegenskaber- indstillinger – avanceret – brugerindstilling kan alle ved selvsyn se, at det forholder sig sådan, idet både pixel og dpi her er brugt til at beskrive det samme.
PPI
PPI står for Pixel Per Inch. På dansk pixel pr. tomme. En inch er stadigvæk lig med 2,54 cm.
Om den enkelte læser fremover vil anvende ppi i stedet for dpi er fuldstændig op til den enkelte, men vi vil godt forsøge at forklare hvorfor det ene kan være ligeså godt som det andet.
Når vi får oplyst at en bestemt skærm har en opløsning på 96dpi (det kunne også være 72 dpi, men de fleste skærme er typisk 96 dpi i dag eller mere), så ved fagmanden, hvordan typografien er og hvor stor en opløsning han kan forvente af netop den skærm.
Pixel
En pixel, som er den mindste enhed i forbindelse med farveskærme, består i et farvebilledrør (Color CTR = Catode Ray Tube) af en såkaldt triplet eller som Microsoft udtrykker det, en dot. Ordet triplet bruges, fordi en dot på et farvebilledrørsskærm består af 3 fosforpletter (en rød, en grøn og en blå ), som tilsammen kan vise 1 pixel.
Det kaldes additiv farveblanding, når 3 fosforpletter (1 pixel) i primærfarverne rød, grøn og blå “blandes” til en eller anden farve. Lyser alle tre fosforpletter lige kraftig op, får vi en hvid pixel. Er der “slukket” for de 3 fosforpletter får vi en sort pixel. Lyser fosforpletterne op med forskellig styrke kan vi få flere millioner forskellige farvekombinationer.
I stedet for gammeldags billedrør med fosforbelægning bruger flere og flere i dag LCD eller plasma skærme, ligesom der også findes farvebilledrør, som i stedet for en triplet har rektangulære fosforpunkter, som er anbragt på linie (in line), men grundprincipperne er de samme!
Betragter vi et område på skærmen, som svarer til en engelsk tomme (og det er helt ligegyldig om vi gør det på en 14″, 17″, 19″ og hvad der ellers findes af skærmstørrelser) med et billede på skærmen, er vi med anvendelse af en meget kraftig lup i stand til nogenlunde at tælle hvor mange tripletter der er vandret eller lodret inden for 1 tomme.
Vi kommer måske frem til ca. 100 (Der findes naturligvis skærme med lavere og endnu højere opløsning). Måleresultatet fortæller ikke umiddelbart, hvad den maksimale billedopløsning for netop den skærm er, fordi det afhænger blandt andet af skærmstørrelsen, men kender vi dpi tallet er det nemt at måle og regne sig frem til resten.
den fulde højde og bredde på skærmbilledet
Måler vi efterfølgende den fulde højde og bredde på skærmbilledet i engelske tommer og ganger resultatet med dpi-tallet vi lige har fundet frem til, så får vi tallet for den højeste pixelopløsning, som skærmen kan gengive i henholdsvis lodret og vandret plan. Ganger vi nu de 2 resultater med hinanden får vi det totale antal pixel fordelt på hele skærmen.
Vær dog opmærksom på, at resultatet vi kommer frem til, ikke er 100% nøjagtig. Vi kan ikke i praksis afsætte helt præcise mål på en skærm og nøjagtigt tælle antallet af pixel, men det giver et fingerpeg om, hvad vi mener når vi taler om skærmopløsning. Hent luppen frem og kig med.
SKÆRMPRODUCENTERNE
Skærmproducenterne angiver sædvanligvis ikke opløsningen i dpi, men størrelsen på den enkelte pixel. Pixel pitch, som det kaldes, ligger typisk fra 0,25 – 0,30 mm. Producenterne oplyser også hvad skærmen maximalt kan opløse i pixel ved en bestemt afbøjningsfrekvens. Har vi en høj skærmopløsning og høj vertikal afbøjningsfrekvens (så billedet opleves uden flimmer), så er elektronstrålerne virkelig kommet på arbejde (høj pixelfrekvens). Naturligvis er det en betingelse at skærmkortet kan være med. Der er faktisk ret mange ting der skal kunne spille sammen.
Vi skal ligeledes være opmærksomme på at vi ikke kan udnytte hele skærmarealet på en monitor. Det vil nok typisk kun være omkring ca. 90 – 95 % af skærmarealet, som udgør selve billedet. Højde, bredde, linearitet og hvad det alt sammen hedder er nogle af de parametre, som også har indflydelse på skærmens udnyttelsesgrad.
En 17″ skærm med en Pixel pitch på 0,28mm, er i stand til at opløse et billede på i alt ca. 1,3 millioner pixels (sideformat 5:4). Det svarer nogenlunde til en skærmindstilling på 1280 gange 1024 pixel.
Hvad sker der videre, hvis vi vil vise et billede på for eksempel 8 millioner pixel eller hvis vi ændrer på skærmindstillingen? Det ser vi på i næste afsnit. En ting er sikkert: En billedskærm kan aldrig vise højere opløsning end det samlede antal af tripletter (pixel) tillader!